Tilbage til Forside Udskriv Siden Sitemap Send Email
Odden
Sommerhusudlejning

Velkommen til Odden Sommerhusudlejning

Del på Facbook

Odden Sommerhusudlejning er det lokale bureau, der har specialiseret sig i udlejning af sommerhuse på Gjellerodde ved Lemvig.

På Gjellerodde, som ligger ved Limfjordens bred og indsejlingen til Lemvig, er udsigten betagende som ingen andre steder. Du og din familie får mulighed for at holde ferie i en helt unik natur, som øser ud af sine rigdomme til glæde for både store og små.

Gjellerodde er et kuperet og frodig område, med en yderst børnevenlig sandstrand, hvor børnene kan gå langt ud, inden vandet bliver dybt . På badebroerne kan små som store få mange timer til at gå med at fiske krabber. Den medbragte mad kan nydes ved borde og bænke langs stranden og i læ for vestenvinden.

Badestranden ved Gjellerodde har det blå flag som tegn på, at badevandet opfylder alle gældende regler til rent badevand i Danmark.

Får I lyst til lidt mere vind i håret og til den barske brænding, er I kun 10 km fra Vesterhavet, hvor vinden næsten altid blæser fra vest og kun marehalmen kan gro. 

Ved Gjellerodde er der mulighed for mange former for vandsport, som f.eks windsurfing, kajak, sejllads ligesom der ligger en fin Golfban, Campingplads og Marinaen i gå- eller cykelafstand, mulighederne er mange.

Bureauet har til huse midt i dette fantastiske naturområde mellem Lemvig og Thyborøn.

 

Odden sommerhusudlejning 
drives af Jørn Chr. Olesen (tv) og Bruno Mølgaard, som begge har et indgående lokal-kendskab.

 

Vi satser på langtidsholdbare løsninger!
Odden sommerhusudlejnings ønsker at tilbyde den bedste kvalitet og service til en absolut kon-kurencedygtig pris.
Det er vi i stand til, fordi vi er et lokalt forankret bureau, der ligger der, hvor I har brug for os, hvis I får brug for os.

Enhver henvendelse vil blive klaret hurtigt og fleksibelt, vi er altid imødekommende og med godt humør og et smil på læben.

I er vore gæster, og vi lægger stor vægt på at behandle jer som sådan.

Vores succes er, at I bliver så tilfredse med jeres ophold, at I ønsker at komme igen. Det ligger os derfor meget på sinde, at I får den ferieoplevelse, I har forventet – og lidt til. Husk ! Vi er her altid for jeres skyld.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i et af vore dejlige huse. 

 

Online Booking
Tilmeld Nyhedsbrev
webdesign & CMS system