Contact

Information

Fantastiske Gjellerodde

Gjellerodde rummer utroligt mange landskabelige værdier, området ligger på en lille odde i bunden af Nissum Bredning, ved den milde og skønne Limfjord. Sommerhusene ligger alle tæt ved vandet, og en stor del har tillige en pragtfuld udsigt over Limfjorden og hele området. Strandpromenaden fra Gjellerodde til Lemvig byder på et utal af muligheder, her må absolut nævnes de indbydende aftenture med den store is langs vandet

Blå Flag, Gjellerodde Strand:

På Gjellerodde, som ligger ved Limfjordens bred og indsejlingen til Lemvig, er udsigten betagende som ingen andre steder. Du og din familie får mulighed for at holde ferie i en helt unik natur, som øser ud af sine rigdomme til glæde for både store og små. Gjellerodde er et kuperet og frodig område, med en yderst børnevenlig sandstrand, hvor børnene kan gå langt ud, inden vandet bliver dybt . På badebroerne kan små som store få mange timer til at gå med at fiske krabber. Den medbragte mad kan nydes ved borde og bænke langs stranden og i læ for vestenvinden. Badestranden ved Gjellerodde har det blå flag som tegn på, at badevandet opfylder alle gældende regler til rent badevand i Danmark. Får I lyst til lidt mere vind i håret og til den barske brænding, er I kun 10 km fra Vesterhavet, hvor vinden næsten altid blæser fra vest og kun marehalmen kan gro. Ved Gjellerodde er der mulighed for mange former for vandsport, som f.eks windsurfing, kajak, sejllads ligesom der ligger en fin Golfban, Campingplads og Marinaen i gå- eller cykelafstand, mulighederne er rigtig mange.

Planetstien, Lemvig Planetstien:

Der er mange afmærkede vandreture i den storslåede og varierede natur i og omkring Gjellerodde og Lemvig. Den mest populære er dog "Planetstien", som er en model af solsystemet i 1:1 milliard. Man starter med "Solen på Vesterbjerg" og ender med "Pluto ved Nr. Nissum Bredning". Turen er på 12 km og går gennem Lemvigs Lystanlæg og langs stranden, hvor der også er et rigt fugle- og planteliv at studere. Det er en spændende opdagelsesrejse for både børn og voksne.

Gjellergård, Gjellerodde Hjemstavnsgården:

Gjellergård ligger på Planetstiens rute. Den restaurerede bygning, som krævede mange flittige hænders arbejde, står som repræsentant for den vestjyske fiskerbondes byggestil. Den gamle del af gården er indrettet som museum, og i sommerens løb vil der være arrangementer med bl.a. arbejdende værksteder. Gjellerodde er et yndet udflugtsmål, hvor man kan sammensætte natur- og kulturaktiviteter præcist efter eget ønske - stedet man kommer igen og igen.

Aktiviteter:

Området byder på mange fritids- og sportsfaciliteter, såsom paragliding, drageflyvning, windsurfing, lystfiskeri, put & take, svømning, ridning, beachvolley, bowling og golf. Cykler kan lejes på Lemvig Turistbureau. Se meget mere på http://www.visitlemvig.dk

Der er mulighed for uforstyrret at nyde de pragtfulde badestrande, som selvfølgelig har det blå miljøflag vajende. Der er fri adgang til den store balance-legeplads og klatre-stierne umiddelbart overfor Odden sommerhusudlejning.

Lemvig-idræts og kulturcenter.

Du kan også vælge at tage i Lemvig-idræts og kulturcenter. http://www.lemvig-idraets-og-kulturcenter.dk/ her finder du en stor pragtfuld svømmehal med vandrutsjebane. Rigtig mange af vore sommerhuse, har gratis adgang hertil. 

 

 

Odden Sommerhusudlejning - Lemvig Feriehuse

Vi er Lemvig´s lokale udlejnings bureau for sommerhuse og feriehuse.

Vi har specialiseret os  i udlejning af både sommerhuse og feriehuse her på det skønne Gjellerodde året rundt.

Odden Sommerhusudlejning:  Din garanti for bedste kvalitet på Gjellerodde.

 

Kontakt os

Odden Sommerhusudlejning
Gjelleroddevej 73,  Gjellerodde
7620 Lemvig
Service Tlf + 45 20 13 57 34   Bureau / Kontor Tlf. + 45 30 13 57 34
Email: info@oddensommerhusudlejning.dk